Som togpendler oplever jeg næsten dagligt mange mærkelige ting. engang så jeg en dame, som fortsatte med at strikke, selvom hun faldt i søvn. Hun snorkede faktisk, og hendes øjne var lukkede. Hovedet faldt lidt til siden, men hænderne blev bare ved med at strikke.
Men næsten intet overrasker mig længere, når det kommer til, hvad folk laver i toget. Engang så jeg også en, der havde et keyboard med, som han brugte lang tid på at tilslutte, inden han begyndte at spille. Heldigvis havde han høretelefoner på. Noget mange gør, selvom de ikke spiller keyboard. Langt de fleste i toget har enten høretelefoner eller ørepropper, mens de kigger ned i deres mobiltelefon, tablet eller laptop.
Jeg har også vænnet mig til, at folk griner højt, selvom de sidder helt alene i toget. Først var det lidt mærkeligt, men nu er det helt hverdag. De fleste griner af noget, de ser på deres mobiltelefon eller tablet, f.eks. netfun.no , eller lytter de måske til radio?
Rig på underholdning
Men lige før jul var der en i samme togvogn som mig, der simpelthen ikke kunne lade være med at grine. Det viste sig, at han grinede hele vejen til banken, da han havde dræbt noget tid med at spille kasino på sin mobiltelefon. Jeg ved ikke, hvad han vandt, men alt tyder på, at han havde en usædvanlig jul, og så vidt jeg ved, griner han stadig.
– Jeg vandt på kasinoet, hikkede han til sin sidemand mellem grinene.
– Tillykke, svarede sidemanden. Det var tydeligt, at de ikke kendte hinanden fra før. De stod heller ikke af toget på samme station.
Selvom jeg ikke altid har evnen til at glæde mig over vildt fremmedes triumfer, satte denne hændelse mig faktisk i godt humør. Måske var det latteren, der smittede, men også at jeg virkelig kunne mærke hans ægte glæde resten af togturen.
Nødvendige opmuntringer
Nogle gange spekulerer jeg på, om det er NSB, eller Vy, som de nu kalder sig, der planter disse mennesker i toget. Måske er det for at dække over alle forsinkelserne og de mange aflyste afgange, som en slags opmuntring for ellers irriterede togpassagerer. Det virker i hvert fald.
Aviserne er fyldt med artikler som denne fra Nettavisen , og denne fra Aftenposten , der alle omhandler togproblemer. Det, der overrasker mig mest, er, at det faktisk er blevet værre, efter at NSB blev til Vy. Det er derfor naturligt at undre sig lidt over, hvad de over 30 direktører i Vy, der alle tjener over 1 million NOK om året, egentlig arbejder på?
Jeg kan godt lide at køre tog, når toget kører og planmæssigt. Desuden er det miljøvenligt, selvom det er dyrt. Det er faktisk dyrere at tage et returtog fra Trondheim til Oslo end at flyve. Noget der er helt uforståeligt for mig. Togturen tager 8 timer, mens flyvningen tager 50 minutter. Er det derfor, det er dyrere med tog?
Set i bakspejlet har jeg tænkt meget over manden, der vandt. Det er faktisk lidt fristende at tjekke mulighederne for at spille casino på din mobil, i stedet for blot at stole på den trofaste lottokupon, der alligevel aldrig går ind. Men jeg kan vist heller ikke stoppe med at spille lotto, for så vinder jeg alligevel ikke. Det er sikkert.
