En lejet bryllupstaler havde været sent ude og åndede lettet op, da han faldt ned ved hovedbordet et minut før tiden.
Til sin rædsel opdagede han pludselig, at han havde glemt sine falske tænder, som han brugte pga problemer med gule tænder ( læs om tandblegning her ).
Han vendte sig mod naboen og sagde; “Jeg har glemt mine tænder.”
Manden sagde: “Intet problem.” Han stak hånden i lommen og trak et par falske tænder ud. “Prøv disse,” sagde han.
Taleren prøvede dem. “For stor” sagde han.
Manden sagde så: “Jeg har et andet par – prøv disse.” Taleren prøvede dem og svarede, “for lille”.
Naboen reagerede mærkeligt nok ikke nævneværdigt. Han sagde, “Jeg har endnu et par par. Prøv disse.”
Taleren sagde; “De passer perfekt.”
Så spiste han sit måltid og holdt en strålende tale. Da bryllupsmiddagen var slut, gik taleren hen for at takke den mand, der havde hjulpet ham.
“Jeg skal takke dig for din fantastiske hjælp. Hvor er dit kontor? Jeg har længe ledt efter en god tandlæge.”
Manden svarede: “Jeg er ikke tandlæge. Jeg er bedemand.”
