Når man er syg kan dagen føles utroligt lang, især hvis man bare ligger i sengen. Vi har derfor skrevet denne artikel hvor vi kommer ind på 6 måder du kan sikre god underholdning når du er syg, så dagen forhåbentlig går lidt hurtigere. God bedring!
Se en film eller TV-serie
Er der noget mere afslappende end at se sin yndlingsfilm når man er syg? En god film kan være lige det du og din krop har brug for, og uanset om du vælger en spritny film, eller en gammel kendt klassiker, er du garanteret underholdning og en afslappende dag.
Hvis ikke du lige er i humøret til en film, kan det også være oplagt at se om Netflix eller en af de andre streamingtjenester har en længere TV-serie du kan binge. Vælg dog gerne en serie med rigelige afsnit, så du ikke bliver nødsaget til at stoppe halvvejs gennem en sæson, og vente en uge eller længere på næste afsnit.
Lyt til musik
Hvis øjnene løber i vand kan det være musikken du skal overveje. Her kan du nemlig ligge ned i sengen med et par høretelefoner, eller højtalere der spiller afslappende musik så du kan drømme dig i bedre helbred. Musik har en positiv effekt på vores sind, og det kan også virke beroligende.
Læs en bog
Hvis du er ligesom de fleste andre danskere, har du formentlig en række bøger stående på bogreolen du endnu ikke har fået læst. Uanset om du selv har købt den eller fået den i gave, kan en god bog gøre underværker for din underholdning mens du er syg.
Det tager længere tid at læse en bog end det gør at se en film eller høre et album fra dit favorit band, så her er du garanteret mange timers underholdning, og samtidig stimulerer du også hjernen. Ikke dårligt.
Spil et spil
Når man er syg kan det være svært at fokusere på andet end hovedpine, næsen der løber eller de andre symptomer. Men et spil kan give adrenalin og energi til kroppen, så man ikke tænker så meget over sin situation.
Uanset om du vælger at spille online poker, roulette på et online casino, lægge en syv kabale, eller spille PlayStation, kan du med fordel gribe mobilen, den bærbare computer eller din controller.
Samtidig kan du i de fleste tilfælde forblive liggende under dynen og spille dit yndlingsspil. Det er en effektiv måde at fordrive et par timer, bare pas på du ikke spiller alt for mange penge væk hvis ikke du har hovedet helt med dig.
Skriv dagbog eller fiktion
Hvis kroppen er træt og ødelagt af feber eller influenza kan det stadigvæk godt være din hjerne kører uden problemer. Samtidig betyder det at du ikke har energi til at rydde op i hjemmet, eller måske endda stå ud af sengen for andet end de små¨nødvendigheder.
I dette tilfælde kan det være en god idé at skrive lidt i din dagbog, eller måske endda skrive videre på den krimiroman du altid har drømt om at udgive. Du har i hvert fald rigeligt med tid til at ligge i sengen og tænke over plottet og dine karakterer.
Ring til familiemedlemmerne
Måske er det tid til at ringe til et par familiemedlemmer du ikke har snakket med i noget tid. Hvis ikke din sygdom har gjort dig helt hæs, kan det både være en god måde at bekæmpe kedsomheden på, og du kan samtidig holde dine sociale relationer ved lige.
Og hvem ved? Måske har din bedstemor eller onkel et godt husråd til hvordan du bekæmper din sygdom du ligger og kæmper med. Om ikke andet vil de med garanti sætte pris på at høre din stemme, så grib telefonen og ring til dem du savner.